Forside

Hosting / Cloud

 

DIRECTIT er mere og andet end CMS og webshops. Vi leverer også professionelle og driftsikre hostingløsninger - og vi yder naturligvis gratis support.

 

Alle vores hostede løsninger drives fra et topmoderne hostingcenter placeret i Danmark med bemanding 24/7/365.

 

 

 

Vi tilbyder blandt andet:

 

Webhosting

 

DIRECTIT er leverandør af webhoteller af enhver art - Windows, Linux, m.fl. - og med en lang række tillægsmuligheder; herunder MSSQL database, MySQL database og SSL certifikat. Alle webhoteller fås i flere størrelser, så du kan vælge netop det setup, der passer din virksomhed.

 

Alle webhoteller leveres selvfølgelig med e-mail hotel og FTP adgang og har naturligvis fri og ubegrænset trafik.

Hosted Exchange

 

Med en hosted Exchange løsning fra DIRECTIT sikrer du, at du og dine kolleger kan dele kalender m.m., lige meget hvor i verden I befinder jer.

 

Hosted Exchange har den store fordel frem for almindelig POP3, at den synkroniserer alle dine tilsluttede enheder samtidig - det være sig Outlook, webmail, mobiltelefon, tablet m.m. På den måde har du altid din e-mails, aftaler, kontaktpersoner osv. lige ved hånden.

Hosted C5

 

DIRECTIT er leverandør af danmarks mest populære økonomisystem - Microsoft Dynamics C5. Ved at placere din C5 installation i skyen kan du få adgang til dine regnskabsdata uanset, hvor du befinder dig. Sikkerheden er i top både hvad angår kryptering af forbindelsen og backup af dine data.

 

Hosted C5 leveres i 2 løsninger - Basic og Advanced. Uanset, hvilken løsning du vælger, betaler du et fast, lavt beløb pr. bruger pr. måned; på den måde ved du altid, hvad din løsning koster dig.

Hosted Disk / Cloud Drive

 

Hosted Disk kombinerer fleksibiliteten ved at have dokumenter liggende online med fordelene ved en traditionel server.


Få fat i det du skal bruge – når du skal bruge det. Når bare der er adgang til internettet har virksomhedens medarbejdere alle filer lige ved hånden, uanset om de er på kontoret, til kundemøde eller arbejder hjemmefra. Det betyder, at der altid er hurtig adgang til de rigtige, opdaterede dokumenter - også selvom man arbejder uden for kontoret.

 

Vi passer på dine data, som selvfølgelig overføres via en krypteret forbindelse.

Remote Backup

 

Med Remote Backup fra DIRECTIT sikrer du din virksomhed mod det værst tænkelige - tab af forretningsdata af enhver art. Backup'en afvikles og transporteres automatisk, og krypteres over en sikker SSL forbindelse til vores datacenter. Du slipper dermed for indkøb og drift af software og en lokal backupserver.

 

Dine data opbevares både i vores topmoderne datacenter samt på en sekundær adresse.

Virtuel Server / Dedikeret Server

 

Nogle virksomheder har særlige behov, der ikke kan opfyldes af standardiserede produkter. F.eks. muligheden for at køre flere eller større websites på den samme server, eller at afvikle egne programmer centralt uden bekymringer om driften. I disse tilfælde er en Virtuel- eller Dedikeret Server løsningen.

 

Serveren kan konfigureres til at matche dine behov; og du betaler altid en fast månedlig ydelse - uanset hvordan du vælger at bruge din server.

 

 

Stabilitet og høj oppetid

 

Vi kan forsikre vores kunder en gennemsnitlig oppetid på 99,95 %. Kun mindre driftsforstyrrelser og koordineret tvungen nedetid pga. opdateringer mv. bringer procentsatsen under de hundrede. Vi er dermed et af markedets mest stabile hostingcentre. Vi kører et redundant setup og har altid mindst én af alle reservedele på eget lager, så vi hurtigt kan udføre hardware udskiftning i tilfælde af fejl.

Sikkerheden i top

 

Når du betror os dine data, lover vi at passe på dem. Vores hostingcenter er beskyttet mod bl.a. tyveri, brand, oversvømmelse og strømnedbrud. Hele området er overvåget med kameraer, IR sensorer og alarmer.
Vi tager backup af alle dine data mindst 1 gang i døgnet på både intern og ekstern adresse, så vi hurtigt kan få dig op at køre igen, hvis noget skulle gå galt.

 

 

HØR MERE OM DINE MULIGHEDER

OK
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.